Tinglev, Danmark 11.01.2019

APPETIZE+ søger caterelev til vores kunde hos Maersk Container Industry A/S

Hos APPETIZE+ søger vi en caterelev, til vores personalerestaurant i Maersk Container Industry A/S, hvor vi dagligt laver frokostbuffet til 100 spisende gæster. Du vil indgå i et dynamisk team bestående af 3 medarbejdere, hvor I sammen skal sørge for at vores gæster får den bedste oplevelse og kvalitet.

Vi kan tilbyde dig et alsidigt uddannelsesforløb, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med alle facetter af køkkenet. Som caterelev i APPETIZE+, vil du komme til at arbejde med både varme og kolde anretninger bestående af pålæg, salater samt dagens ret. Derudover vil du være med til menuplanlægning, varebestillinger, egenkontrol og den daglige rengøring. Du vil derfor opleve en spændende og dynamisk arbejdsdag, hvor to dage sjældent ligner hinanden.

Vi lægger vægt på, at:

  • Du har en indre passion for madlavning
  • Du har gå-på-mod og er frisk på at lære
  • Du trives i en dynamisk hverdag, hvor der er fart over feltet
  • Du er mødestabil, engageret og har sans for kvalitet
  • Du tager ansvar og kan lide at arbejde i teams

Du har gode dansk- og engelskkundskaber og kan fremvise straffeattest ved forespørgsel.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Vi har ordnede forhold med overenskomst på området og løn efter kvalifikationer. Den primære arbejdstid ligger mandag til fredag mellem
kl. 06:30 - 14:30.

Vi har et højt fagligt niveau, arbejder med friske gode råvarer i køkkenet, og tilstræber en visionær tilgang til vores mad.

Tiltrædelse: Efter aftale

Er dette en elevstilling for dig, så send din ansøgning og dit CV til køkkenchef Kewin Andersen på mail kan@appetizeplus.dk senest den 1. februar 2019.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte køkkenchef Kewin Andersen på tlf. 31315989

Tilbage