Pressemeddelse 31.05.2017

ALLIANCE+ gør klar til fortsat vækst

ALLIANCE+ er en førende skandinavisk Facility Service koncern med aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge.

ALLIANCE+ GØR KLAR TIL FORSAT VÆKST

I 2016 skabte ALLIANCE+ et stærkere fundament for den fortsatte udvikling af koncernen med etablering af ny ledelses- og koncernstruktur og integration af virksomheder samt indtog på markedet for cateringydelser. 

Omsætningen steg 6% til 1.391 mio. kr. (2015: 1.313 mio. kr.) i 2016 som følge af koncernens overtagelse af catering- og rengøringsvirksomheden CS Nord A/S i november 2016 og helårseffekt af virksomhedsopkøb, der blev gennemført i 2015.

"Vi har styrket vores position på det skandinaviske Facility Service-marked gennem opkøb og skabt grundlag for yderligere vækst med fortsat fokus på stærke leverancer og nærhed til vores kunder"
Jesper Lok, CEO for ALLIANCE+

Driftsresultatet (EBITDA) var præget af omkostninger til omstruktureringer og udgjorde 23 mio. kr. (2015: 43 mio. kr.) i 2016 svarende til en EBITDA-margin på 1,7% (2015: 3,3%).

ALLIANCE+ indførte en ny ledelses- og koncernstruktur i 2016 med fokus på at skabe solide fælles platforme på tværs af de skandinaviske organisationer, standardisere processer og IT-systemer samt fokusere forretningsudviklingen. I forlængelse heraf tiltrådte CEO Jesper Lok og CFO Martin Amtoft-Christensen i første kvartal 2017.

Ledelsen forventer fremgang i driftsresultatet (EBITDA) og årets resultat i 2017 som følge af den gennemførte omstrukturering.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Martin Amtoft-Christensen, CFO i ALLIANCE+, tlf. +45 41 91 50 60

Udvalgte hoved- og nøgletal

Mio. kr.

Omsætning

EBITDA

EBITDA-margin, %

Årets resultat

Balancesum

Egenkapital

Fuldtidsansatte, gennemsnit

2016 

1.391

23

1,7

-46

794

106

3.037

2015 

1.313

43

3,3

-28

829

152

2.968

 

Om ALLIANCE+

ALLIANCE+ (www.allianceplus.dk) er en førende skandinavisk Facility Service koncern med aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge. Virksomhedens 5.300 medarbejdere servicerer mere end 5 millioner kvadratmeter i landene tilsammen. Kunderne tæller nogle af landenes største virksomheder samt mellemstore virksomheder, detailkæder og butikker, butikscentre og restaurationer samt den offentlige sektor.

Tilbage