Nyhed 18.06.2018

ALLIANCE+ vinder stor kontrakt med SDC

SDC har efter udbud valgt ALLIANCE+ som leverandør af facility services. SDC er en af Nordens førende leverandører af it-løsninger til den finansielle sektor med kunder i Danmark, Norge, Sverige og på Færøerne. Aftalen omfatter facility services til SDC´s domicil i Ballerup, hvor der er beskæftiget mere end 600 medarbejdere.

Fra slutningen af efteråret 2018 vil ALLIANCE+ stå som leverandør af facility services til SDC. Aftalen omfatter blandt andet drift af personalerestaurant, kontorrengøring, receptionsservice og vedligeholdelse af udendørsarealer i forbindelse med selskabets domicil i Ballerup.

"For SDC som virksomhed er det vigtigt at sikre gode rammer for det arbejde, vi udfører. Vi har ønsket en leverandør, der, i modsætning til os selv, har facility management som sit kerneområde, og som kan levere varen, så alle føler en forskel og et kvalitetsløft i hverdagen. Vi har samtidig ønsket at fastholde udbuddet af serviceydelser til vores medarbejdere, således de forsat har mulighed for at få vasket bil, aflevere rensetøj, købe takeaway i kantinen mm. og vi ser frem til at få opfyldt vores ønsker til kvalitets- og serviceniveau samtidig med at der samlet set realiseres en samlet besparelse for FM-området."
Henrik Buchholt Bach, CFO SDC

ALLIANCE+ gør altid en stor dyd ud af at føre en transparent proces for at kunne give kunderne det bedste indblik i vores leverance og dermed føle sig trygge ved at have os som samarbejdspartner. Dette gjaldt også i processen med SDC, og vi ser frem til samarbejdet.

 

For yderligere oplysninger kontakt Allan Christoffersen, ach@allianceplus.dk

Tilbage