Nyhed 12.02.2018

Ny højdestøvsuger sparer penge og reducerer arbejdsskader

Ingen lift og slut med ondt i nakken

I marts 2017 tog ALLIANCE+ et nyt redskab i brug i vores rengøringsforretning. Den nye højdestøvsuger fra Nilfisk har vist sig at være en gevinst for både vores kunder og for vores medarbejdere. Støvsugeren kan nå en fuld længde på i alt 9 meter og dermed nå højder, hvor vi før skulle anvende lift og bruge meget tid på at gøre rent. Det er noget, der sparer tid hos ALLIANCE+ og penge for kunden. Derudover er vores medarbejdere blevet udstyret med et særligt sæt briller, der kan kigge opad, så du ikke behøver at bukke nakken bagud for at se, hvad de laver.  

Account Manager, Thomas Hjorth, fortæller, at det var 2 medarbejdere, der så støvsugeren ved vores leverandør, mens brillerne blev fundet på en messe i Sverige og samlet er det nu blevet til fast inventar i ALLIANCE’ hjælpemidler.

"Brug af højdestøvsugeren effektiviserer det arbejde, der ellers er sket med brug af lift. Det sparer vores kunder for tid og omkostninger. Derudover giver højdestøvsugeren mulighed for at løse opgaver, som ikke nødvendigvis kunne klares ved brug af lift"
Thomas Hjorth, Account Manager

ALLIANCE+ tester løbende nye teknologier og hjælpemidler, der kan være med til at optimere omkostninger og arbejdsmiljø for både kunden og vores medarbejdere.

For yderligere oplysninger kontakt communication@allianceplus.dk

Næste nyhed/pressemeddelseALLIANCE+ udgiver CSR rapport for 2017
Tilbage